Dansende biler på generalforsamling

oprettet d.

Dansende biler på generalforsamling
Dansende biler på generalforsamling

Camilla Nellemann præsenterede bogprojektet "Dansende biler - Med en dansker på udebane i Japan fra 1998 og 2016" for de 70 deltagere på Dansk-Japansk Selskabs generalforsamling den 7. marts 2020 i Hellerup Sognegård. Hun fortalte om skriveprocessen og læste op fra manuskriptet. Oplæsningen gav brændstof til en livlig debat om kultursammenstød og flere af tilhørererne delte egne oplevelser. Foreningens formand skrev følgende om oplægget:

Hævet over al tvivl: Camilla Nellemann kender Japan!

'Indefra' efter at have boet der, lært sproget, studeret og arbejdet derude.

Og 'udefra' efter at have beskæftiget sig med japansk kultur i Danmark.

Ligeledes uden tvivl: Camilla Nellemann kan viderekommunikere sin viden!

Det (be)viser hun i sin bog: 'Dansende biler - Men en dansker på udebane i Japan fra 1998 til 2016.'

Og sikke en bog! Rig og fin i sin skildring af mødet mellem en dansk udvekslingsstudent, sidenhen ph.d.-studerende, og det japanske samfund, den japanske tradition. 

Oplysende og lærerig for såvel folk, der har deres første besøg i Japan til gode, som for dem, der tror, de ved 'alt' om landet!

For medlemmer af Dansk-Japanks Selskab læste Camilla Nellemann udvalgte afsnit op, og efterfølgende var der tid til spørgsmål og svar - gode svar!

Svend M. Hvass

Formand

Dansk-Japansk Selskab


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar